Butik

I Vestergade 19 i Maribo står lokalerne ikke længere tomme. Et nyt galleri / butik med inspirerende kunst og musik, lokal honning og andre biprodukter, og lækre retro ting, er netop åbnet. Galleriet er et kunstnerisk åndehul, hvor billedkunstner Mette Munch og pianist Kristian Marcussen byder ind i noget der minder om en dagligstue – som løbende skifter indhold efterhånden som billeder, musik og retro genstande skifter ejer.

Hen ad vejen laver vi mini-koncerter, ferniseringer, foredrag og undervisning med udgangspunkt i den levende kunst, forklarer Mette og Kristian. Det er vigtigt at vi får mulighed for at være kreative både som den udøvende og som den oplevende, fortsætter de.

Samstemmende siger de begge, at de glæder sig til at blive en del af bybilledet og bidrage til livet i Maribo, på Lolland og Falster med deres egne farver og toner.


Adresse: Vestergade 19, 4930 Maribo
Åbningstider: Torsdag og fredag 13 – 17, lørdag 10 – 14

Følg os på Facebook: facebook.com/munchogmarcussen

Hjemmesiden indeholder udvalgte produkter fra galleriet. Kontakt os for at købe eller høre nærmere!